Ny bruger Log på

Hjælp

 

Grundlæggende regler
Alle personer som er fyldt 15 år, kan blive skrevet på ventelisten.

 

Når du skriver dig op på ventelisten, skal du være opmærksom på, at ventelistenummeret er personligt. Dvs. at ventelistenummeret ikke kan overdrages til andre, samt at en eventuel partner/ægtefælle ikke er dækket af opskrivningen og derfor ikke kan få en bolig via denne opskrivning.

Kun ved dødsfald/plejehjem kan ægtefællen overtage ventelistenummeret.

Ønsker man at sikre sig i tilfælde af eventuel skilsmisse, skal begge parter være skrevet op.

 

 

Læs mere om ventelisteregler på vores hjemmeside (http://www.kbs.dk/images/stories/Diverse/det-at-vente-p-en-bolig-1-juni-2010.pdf).

 

Boligsøgning

Resultat af en søgning kan vises enten på kort eller liste. Skift af visning vælges øverst over kort eller liste. Resultatet opdateres automatisk ved indtastning af søgekriterier, når de enkelte felter til søgekriterier ”forlades”.

 

-          Søgekriterier
Vær opmærksom på, at søgekriterier for ’Maks husleje’, ’Areal’ og ’Etage’ gemmes, således at disse senere vil danne afgrænsning for hvilke boliger du bliver tilbudt eller ikke tilbudt. Se afsnittet om Boliggrupper og Matchende boliger.

-          Udvidet søgekriterier
Rækkehuse er generelt det mest attraktive, hvorfor ventetiden på disse typisk er meget lang, medmindre man er beboer i forvejen og kan opnå intern fortrinsret. Vi råder derfor til ikke kun at søge rækkehuse, hvis der ønskes bolig inden for kortere tid.
Regler om husdyr fastsættes i de enkelte afdelinger og ændres fra tid til anden. Selvom der nu vælges afdelinger med tilladelse til husdyr, kan dette altså være ændret på det tidspunkt, hvor du evt. vil få tilbudt en bolig. Reglerne for husdyr i de enkelte afdeling kan endvidere være meget forskellige med hensyn til både forskellige dyr og antal, hvorfor det kan være svært at angive om der generelt er tilladelse til husdyr eller ej. Du kan læse mere om de specifikke regler for husdyr under hver enkelt Boliggruppe.

 

Boliggrupper og Matchende boliger

For at gøre søgning og opskrivning mere overskueligt, har vi samlet ensartede boliger (f.eks. samme antal rum, type og beliggenhed) i grupper.

Det er disse Boliggrupper, du som ansøger bliver skrevet på venteliste til.

Dog gemmer vi samtidig dine søgekriterier, således at du ikke bliver tilbudt boliger, som falder uden for dine ønsker.

Det betyder f.eks. at en boliggruppe kan indeholde 3 rums boliger beliggende fra stueplan til 5. sal, men hvis du i din søgning har valgt kun stue boliger, vil du i praksis kun være skrevet op til stueboligerne i gruppen. Dette kan du se ved at der i kolonnen ’Matchende boliger’, vil være angivet hvor mange boliger i gruppen, som din søgning indeholder.

Et andet eksempel kan være, at en Boliggruppe indeholder boliger med husleje på mellem 4.000 og 6.000 kr., men at du i din søgning har angivet en maksimum husleje på 5.000 kr. Du vil i dette tilfælde kun være skrevet op til de boliger i gruppen, hvor huslejen er 5.000 kr. eller derunder.

 

Brugerprofil

For at blive skrevet på venteliste, skal du have oprettet en brugerprofil. Dette bliver du guidet til i forbindelse med betaling eller du kan oprette en brugerprofil under punktet ’Ny bruger’.

Hvis du allerede er skrevet på venteliste, har du allerede en brugerprofil. Det er i så fald vigtigt at du fortsat bruger dette brugernavn, idet du ellers ikke vil kunne se dit ventelistenummer eller boligønsker.

Hvis du er lejer i en af vore boliger (kontraktindehaver), er du allerede oprettet som bruger. Det er i så fald vigtigt at du bruger det af os oplyste brugernavn og kodeord, idet du ellers ikke vil få intern fortrinsret.

 

Glemt kodeord / brugernavn

Hvis du har glemt dit kodeord, kan du få dannet et nyt ved hjælp af funktionen ’Jeg har glemt mit brugernavn eller kodeord’, som du finder under ’Log på’.

Hvis du er lejer og ikke kan finde dit brugernavn og kodeord, kan du prøve at finde dette ved hjælp af cpr.nr. eller mailadresse under punktet ’Ny bruger’.

 

Ventelisteplacering

Du kan se din placering på ventelisten under Boligønsker på siden, ’Min side’, når du er logget på.

Din ventelisteplacering kan variere både op og ned. Dette kan skyldes følgende årsager:

-          Ind- og fraflytninger i boligerne.

-          Interne ansøgere skriver sig på venteliste.

-          Andre ansøgere vælger at stå aktive eller i bero.

Ventelisteplaceringen vil derfor altid være et øjebliksbillede og kan derfor kun betragtes som vejledende.

 

 

Personlige oplysninger

Du er selv ansvarlig for, at dine personlige oplysninger og kontakt informationer hele tiden er korrekte. Vi modtager ikke oplysninger om adresseændring m.m. andre steder fra.

Da ventelistenummer er personligt, kan du dog ikke rette dit navn eller fødselsdato/cpr.nr. Har du skiftet navn bedes du henvende dig til administrationen.

Er du beboer og dermed intern ansøger, kan du heller ikke rette din adresse, idet der i almene lejeboliger er bopælspligt. Hvis du ønsker din post sendt til en anden adresse, bedes du henvende dig til administrationen.

 

Tilpasning af Boligønsker

Hvis du er skrevet på venteliste og dine ønsker til bolig har ændret sig med hensyn til ’Maks husleje’, ’Areal’ eller ’Etage’, kan du vælge at lade systemet hjælpe dig med at tilpasse dine nuværende boligønsker. Når du er logget på, kan du på ’Min side’ finde funktionen ’Tilpas mine boligønsker’, som vil guide dig i tilpasning af Boligønsker.

Hvis du ønsker et andet antal rum eller sætter ’Maks husleje’ op, anbefaler vi at du altid samtidig laver en ny søgning med de nye ønsker, idet der kan være andre Boliggrupper som matcher dine nye ønsker.

 

Du kan også altid slette dine boligønsker og derefter lave en ny søgning og oprette relevante ønsker igen.

 

 

Intern fortrinsret

Hvis du er lejer i en af vore boliger (kontraktindehaver), kan du få intern fortrinsret. Det er i så fald vigtigt at du bruger det af os oplyste brugernavn og kodeord, idet det er dette som udløser den interne fortrinsret.